Opdragelse og familieliv er for mig ikke et spørgsmål om en ganske bestemt opførsel, men alene et spørgsmål om at tilegne sig en forståelse for det at være i en familie.

Det kan f.eks. være vanskeligt at kravstille overfor en teenager hvis man ikke har tilbragt meget tid sammen i årene op til. Når jeg skriver tid, så mener jeg minutter, timer, dage sammen, som alt sammen retfærdiggør overfor den unge at man indtager pladsen som deres autoritet, deres forældre. Har man som forældre brugt meget tid sammen, er det måske mere et spørgsmål om en løsrivelses proces man skal have for øje.

Op til teenagealderen er der efter min mening, bemærkelsesværdigt så mange fejl man kan lave i rollen som forældre, og stadig lykkedes, og ligeledes forunderligt hvor få ting man skal gøre rigtigt for at lykkedes i forældrerollen.

Rent praktisk, tager vi altid udgangspunkt i konkrete eksempler fra jeres familieliv.

Jeg vil bidrage med konkrete løsninger og fremadrettede tiltag for at opnå et bedre samspil og forståelse barn og voksen imellem.